Vi søger lækager fra en drone

15. februar 2024

Vi har siden 9. december 2023 fløjet med en drone rundt i Næstved Fjernvarmes forsyningsområde og taget billeder af ledningsnettet. Det tog lidt længere tid end forventet da vejret har drillet en del. Operatøren skal nu kæde de forskellige områder sammen og oplyser i den forbindelse, at der kan være små fejl i overlap, der gør at de er nødt til at flyve enkelte reparationsture af meget kort varighed. Det foregår typisk i tidsrummet kl. 21.00 til 06.00 og dronen flyver i 80-120 meters højde. Der vil kunne høres en let summen. Dronen er udstyret med et termisk kamera som kun kan se temperaturforskelle, og den kan ikke se igennem vinduer mm. Vi forventer at kunne afslutte droneflyvningen ved udgangen af februar måned.

 

Termograferingen foretages for at opdage lækager og skal foregå om vinteren, hvor det er så koldt, at varmeudstråling fra ledningsnettet tydeligt kan ses på termiske billeder.

 

Søgning efter lækager skal dels bruges til at nedbringe ledningstabet og dels opretholde en stor forsyningssikkerhed, da vi også bruger lækagesøgning til udpegning af rørstrækninger, hvor der skal foretages forebyggende vedligeholdelsesarbejder (”tæt på” lækager).

 

Såfremt DU som borger oplever utætheder hører vi meget gerne fra dig. Vi har grønt sporstof i vores fjernvarmevand, så hvis du ser en grønlig vandpyt eller lignende, kan det være en utæthed som kan have stor betydning i vores lækagesøgning.

 

 

Yderligere oplysninger

Kontakt gerne Jens Andersen, Næstved Fjernvarmes direktør på mobil 4047 3005

eller mail til ja@naestvedfjernvarme.dk.