Afkøling og motivationstarif

Vi benytter en motivationstarif, som belønner kunder, der har en god afkøling i forhold til fremløbstemperaturen, hvorimod den skal få kunder, der afkøler dårligt til at forbedre deres anlæg og optimere afkølingen.

Motivationstariffen er ændret 1. januar 2022

Ved fælles hjælp mellem jer som kunder og os som fjernvarmeselskab, er det gennem de senere år, lykkedes at sænke returtemperaturen fra jeres fjernvarmeanlæg. Beregninger viser, at I årligt er med til at spare 627 ton CO2. Dertil kommer, at I samlet set sparer 4 mio. kr. om året på varmeregningen på grund af mindre energitab. Men der er fortsat potentiale for yderligere besparelser, både økonomisk og på CO2, som kommer os alle til gode.

Kravet er skærpet pr. 1. januar 2022, så der skal betales motivationstarif, hvis den gennemsnitlige returtemperatur er over 45oC. Ved en gennemsnitlig returtemperatur på f.eks. 47oC, skal der betales ekstra 2% af det variable bidrag – ved 52oC betales 7% ekstra osv. 

Vil du være på forkant, kan du tjekke returtemperaturen ved at logge ind i eForsyning, hvor du også kan følge dit forbrug. Samme sted er det muligt at tjekke det beregnede varmeregnskab for 2021, der giver dig en indikation af, hvordan økonomien og afkølingen ser ud for netop din bolig/ejendom.

Vi tilbyder gratis energirådgivning, hvis dit anlægs returtemperatur er for høj, så tøv ikke med at kontakte os.

 

Gældende pr. 1. januar 2022:

Gældende indtil 31. december 2021: