Tilslutningsprocenten for Appenæs den 20-10-2023

20. oktober 2023
Tilslutningsprocenten går stille fremad. Denne fredag er vi nået op på 22,2% - Vi skal som bekendt op på 60% før fjernvarmen bliver en realitet.
På baggrund af områdets ønske om en lempeligere betalingsmodel, har vi besluttet at tilbyde en ny model, hvor der for en ejendom på op til 300 m2 betales et engangsbeløb på 35.000 kr. samt et månedligt beløb på 288 kr. i 20 år. Du vil kunne vælge denne "Model 2" ved tilmelding nu.
Tilslutningsfristen er forlænget til den 30. november 2023.
Du kan udfylde din aftale her
Har du allerede tilmeldt dig, har du modtaget en mail med link til at kunne vælge denne Model 2, hvis ønsket.
Ring gerne til os ved spørgsmål.