Abonner på et tilslutningsanlæg
Få dit fjernvarmeanlæg på abonnement
Vil du gerne have et nyt fjernvarmeanlæg?
Hvis du får fjernvarme fra Næstved Fjernvarme, og gerne vil opdatere dit fjernvarmeanlæg, kan du vælge at abonnere eller leje dit anlæg gennem os.
Med et fjernvarmeanlæg fra os får du et nyt moderne anlæg med vejrkompensering og brugsvandsveksler, som vi vedligeholder og servicerer.
Der er mange fordele ved at opdatere dit anlæg - bl.a. får du mest muligt ud af din varme og sænker din CO2-udledning.
Vælg mellem 2 forskellige løsninger
MODEL A
Varmemesterordningen
Vi tilbyder at levere, installere, servicere og vedligeholde dit anlæg.
Og når dit anlæg er udtjent, så installerer vi et nyt uden ekstra omkostninger.
Det årlige abonnement beregnes iht. gældende tarifblad ud fra ejendommens kvadratmeter, som er oplyst i BBR.
MODEL B
Leje af tilslutningsanlæg
Vi køber fjernvarmeanlægget, men du sørger for installation.
Vi servicerer og vedligeholder, og når det er udtjent, kan din VVS’er afhente et nyt.
Det årlige abonnement beregnes iht. gældende tarifblad ud fra ejendommens kvadratmeter, som er oplyst i BBR.
Sådan tegner du et abonnement
- Download "Aftale om tilslutningsanlæg"
- Underskriv aftalen
- Send aftalen til os på mail
Det årlige abonnement beregnes iht. gældende tarifblad, ud fra ejendommens kvadratmeter, som er oplyst i BBR.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte os.
Fjernvarmeanlæg – bedre komfort og innovativ løsning
Fjernvarmeanlægget sparer energi og plads
Et moderne energieffektivt fjernvarmeanlæg har en lang række innovative funktioner, som gør det nemt for dig at have fjernvarme.
Anlægget leveres med en app løsning, der gør det nemt at regulere varmen i huset.
Intelligent styring giver fordele
Fjernvarmeanlægget er udviklet med en kappe, der isolerer fjernvarmeanlægget og sikrer minimalt varmetab.
Forbruget analyseres automatisk og genkender over tid forbrugsmønsteret.
Desuden er fjernvarmeanlægget udført med elektronisk regulator, vejrkompensering, som justerer fremløbstemperaturen til radiatorer eller gulvvarmeslanger i varmeanlægget i forhold til den aktuelle udetemperatur.
Dermed sparer du energi, og du opnår en høj komfort, da temperaturen altid er justeret til dit varmebehov.
Med vores fjernvarmeanlæg har du ikke brug for en varmtvandsbeholder. Vandet opvarmes i det øjeblik, du får brug for det.
Du sparer derved både plads og energi på dit varme brugsvand.
Godt for klima, komfort og økonomi.
Nem betjening
Den brugervenlige app på dansk gør det nemt at betjene regulatoren.
Når først regulatoren er justeret til dit varmeanlæg, vil den sikre dig størst mulig energibesparelse og komfort.