Gode råd til din varme
Find gode råd, videoer og vejledninger fra dine lokale varmeeksperter.
Vil du opdatere dit fjernvarmeanlæg?
Få et nyt moderne anlæg med vejrkompensering og brugsvandsveksler, som vi vedligeholder og servicerer.
Anlæg på abonnementSpar på varmen
Spar hele 5 procent på dit varmeforbrug ved at skrue én enkelt grad ned.
Se de mange andre gode sparetips her.
Gode råd fra din varmemester
Få råd og information om dit varmeanlæg, dit varmesystem og din varme fra Næstved Fjernvarme.
Indstil temperaturen
Mere information
Se, vejledningen i videoen om, hvordan du kan indstille temperaturen.
Har du et nyt fjernvarmeanlæg f.eks. det du får hvis du er ny fjernvarmekunde, eller har tegnet abonnement på vores tilslutningsanlæg, har du mulighed for at indstille dit anlæg lige efter dine behov.
Test for utætheder
Mere information
Følg instruktionen i filmen og tjek dit anlæg for utætheder.
Vi tilsætter et uskadeligt grønt, selvlysende farvestof Fluorescein (URANIN) til fjernvarmevandet, der gør det lettere at opdage utætheder. Stoffet er godkendt af myndighederne og bruges af flere fjernvarmeselskaber landet over.
Det er dyrt for os som fjernvarmeselskab og for de kunder som mister vandværksvand pga. en utæthed.
Ligesom det kan være uhensigtsmæssigt at få fjernvarmevand blandet i sit drikkevand.
Opdager du en utæthed i dit anlæg, kontakt os hurtigst muligt på telefon 55725665.
Påfyldning af vand
Mere information
Følg instruktionen i filmen, der viser, hvordan du fylder vand på anlægget.
Til vandpåfyldningen skal bruges en 1/2"-1/2" armeret slange (ca. 1/2 meter lang) og en 3/4"-1/2" forskruning, der monteres på anlægget.
Efter vandpåfyldning er foretaget SKAL den armerede slange afmonteres.
Har du tegnet abonnement på vores tilslutningsanlæg, skal du altid selv sørge for, at der ikke mangler vand på anlægget.
Sommerluk til og fra
Mere information
Følg instruktionen her i videoen og se først hvordan du sommerlukker dit anlæg og dernæst hvordan du slår anlægget til igen, efter sommerluk.
Der instrueres først i den "gamle" type af anlæg og efterfølgende i den "nye" type af anlæg, hvor der ikke er display på skærmen.
Afkøling
Jo bedre du er til at udnytte fjernvarmen, jo billigere bliver den.
Derfor har vi indført en motivationstarif, så du spare 1% af det variable bidrag per grad, du ligger under den forventede returtemperatur, men skal betale 1% mere per grad, du ligger over den forventede returtemperatur.
Der er dermed penge at spare, hvis du sender koldt vand tilbage til os.
Måleraflæsning
Gør det til en god vane at holde øje med måleren
Et fjernvarmeanlæg er normalt problemfrit, men en ventil kan blive defekt, en måler kan svigte, eller en utæthed kan opstå.
Så selv om det er sjældent, der opstår problemer med et varmeanlæg, anbefaler vi, at forbruget kontrolleres regelmæssigt.
Du kan også følge med i dit forbrug på E|Forsynings-appen.
Spørgsmål?
Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål til fjernvarmen, hvor du kan finde mere information om din varme.
Ofte stillede spørgsmål