Seneste nyt om udvidelse af fjernvarmeområdet

17. december 2018

Dansk Gas Distribution (DGD) har den 22. december 2017 valgt at klage over Næstved Kommunes afgørelse af 28. november 2017 om godkendelse af udvidelse af fjernvarmeområdet i Næstved til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har i den forbindelse meddelt, at de har ca. 7 måneders gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Den 21. november 2018 modtages nye oplysninger i sagen fra DGD, som vi besvarer i skrivelse af 12. december 2018.

Energiklagenævnet har ikke oplyst hvornår der kan forventes en afgørelse, hvorfor vi desværre ikke kan sige noget om, hvornår vi kan tilbyde fjernvarme i de enkelte områder af Næstved By.

Følg linket og læs mere samt relevante dokumenter i sagen.