Rørbro over jernbanen ved Præstøvej

12. september 2017

Etablering af rørbro over jernbanen ved Præstøvej

På grund af jernbanens elektricificering skal jernbanebroen mellem Ny og "Gammel" Præstøvej hæves. Dette betyder at vores fjernvarmeledning ligeledes skal omlægges og vi har etableret den første rørbro i Varmeværkets historie, ved siden af den eksisterende jernbanebro.

Arbejdet blev udført af vores entreprenører natten mellem onsdag den 6. og torsdag den 7. september 2017 og det forløb helt efter planen, i tidsrummet kl. 01.00-02.30, hvor togdriften alligevel er indstillet.