Næstved Fjernvarme ændrer betalingsfristen fra den 10. til den 1.
18. juni 2025
Næstved Fjernvarme har med virkning fra 2026 besluttet at ændre betalingsfristen for de ordinære rater til den 1. i de samme måneder som nu, dvs. 1. februar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.
Såfremt den 1. ikke er en bankdag, vil det være førstkommende bankdag efter den 1., som er betalingsdatoen.
Ændringen foretages for at reducere renteudgifterne for Næstved Fjernvarme, som kommer alle kunder til gode.
Du er velkommen til at kontakte os, såfremt ovenstående giver anledning til problemer med betalingen.